Den komplette guide om VW ID.3

Alt om den mest solgte elbil i 2020, og vinderen af årets bil 2021 i Danmark

Der var Boblen, der var Golfen og nu ID.3'eren.

Hvad der er værd at vide om ID.3'eren

Generelt om ID.3

Volkswagens svar på elbilen til folket blev ID.3’eren, som blev fremvist for verdenspressen i 2019. Ifølge Volkswagen selv, så er ID.3’eren deres tredje bil efter Boblen og Golfen, som vil skabe den kommende æra i deres historie som bilproducent. ID.3’eren er derfor resultatet, når verdens største bilfabrikant kommer med sit bud på en elbil. De første ID.3 kunne ses på gaden i Danmark allerede i foråret 2020.

Bilen er bygget på en nyudviklet og udelukkende dedikeret elbilsplatform, som vil blive brugt på tværs af VW-Gruppens kommende biler. ID.3’eren har især markeret sig på kabinestørrelsen (Passat størrelse) og komforten, hvilket betyder, at den gør sig som en fremragende familiebil. Hos Rødkjær Biler har vi haft glæden, at allerede have leveret et utal af nyere brugte ID.3’ere til både førstegangs elbilskøbere og til de mere erfarne elbilsejere.

Bilen kommer i tre batteristørrelser (45, 58 og 77 kWh) med en hhv. rækkevidde på 315, 405 og 520 km.* Den meste solgte af de tre er 58 kWh batteripakken.

Volkswagen leverer bilerne med en batterigaranti på 8 år eller 160.000 km. Du er derfor sikret på en solid og holdbar bil i rigtig mange år.

*Du kan læse mere om rækkevidde og ladetider længere nede i vores guide.

Som tidligere beskrevet, så er bilen baseret på en sprit nyt platform, som Volkswagen kun har udviklet til deres kommende generationer af elbiler. Den nye platform gør, at de kan skabe ekstra plads i kabinen ved at placere batterierne i bunden. Derudover er elmotorerne placeret på bagakslen, og dette gør bilen baghjulstrukket. Alt i alt et stort plus for køredynamikken, komforten og pladsen i bilen.

For at fejre den nylige lanceret ID.3, har fabrikken navngivet de første leveret biler 1ST. Dette betyder, at bilen 1ST emblemer på siderne og på instrumentbordet.

Som regel, så har 1ST bilerne også en høj udstyrspakke så som Business eller Max.

Dette forklarer batteristørrelsen, som bilen leveres med.

Pure = 45 kWh
Pro = 58 kWh
Pro S = 77 kWh

Bemærk: Ikke altid fremgår batteristørrelsen i navnet når bilen annonceres på f.eks. Bilbasen

Hvis bilen hedder Performance i navnet, så har den Performance-opgradering (2 sek. hurtigere 0-100 km/t)

Hold tungen lige i munden når det kommer til udstyret i bilen. Der findes mange udstyrspakker, og fælles for dem er det absurd høje niveau af standardudstyr;

  • Apple Carplay/Android Auto
  • Nøglefri start/stop
  • Stemningslys i interiøret i 10 farver
  • Adaptiv fartpilot med Stop-and-Go-funktion
  • Lane Assist og Front Assist med City Emergency Brake og registrering af fodgængere og cyklister

På det danske marked, vil du oftest støde på Business, Family og Max pakkerne. Læs mere her om de 7 første udstyrsvarianter, som ID.3’eren er leveret i;

Bemærkningsværdigt ekstraudstyr:

  • Forsæder med varme
  • Matrix forlygter med IQ.light

Fuld ekstraudstyrsliste / pakker:

  • Infotainment pakke (Induktiv mobilopladning + Navigations Discover Pro)
  • Komfortpakke (El-sidespejle, velkomstlys, USB-stik, Forsæder m/ varme, midterkonstol m/ lys + 2x kopholder, multifunktionsrat)
  • Interiør pakke Style (Designsæder i Stof, dørpaneler i kunstlæder)
  • Designpakke (Matrix forlygter med IQ.light, Ambiente belysning udvendigt, tonede ruder, LED lygte, LED dynamisk blinklys, LED baglygter)

Bemærkningsværdigt udstyr:

  • Forsæder med varme
  • Bakkamera
  • Nøglefri betjening
  • 2-Zonet klima

  • Komfortpakke Plus (Variable bagagerumsbund, 2-zonet klima)

  • Assistentpakke (Bakkamera, Nøglefri betjening, tyverialarm, PreCrash)

  • 2-Zonet Klima
  • Matrix forlygter med IQ.light
  • Panorama glastag

  • Designpakke Plus (Panoramaglastag)

  • Augmented Reality Head-up Display
  • Opgraderet anlæg m/ 7 højtalere
  • Blindvinkelsensor

Fuld ekstraudstyrsliste / pakker:

  • Infotainment pakke (Induktiv mobilopladning + Navigations Discover Pro)
  • Infotainment pakke Plus (Opgraderet anlæg, Augmented Reality Head-up Display, Varmeisoleret forrude)

  • Assistentpakke Plus (Traffic Jam Assist, Travel Assist, Emergency Assist, Blind Spot Sensor)

Bemærkningsværdigt udstyr:

  • Forsæder med varme
  • Bakkamera
  • Nøglefri betjening
  • 2-Zonet Klima
  • Matrix forlygter med IQ.light
  • Panorama glastag
  • Augmented Reality Head-up Display
  • Opgraderet anlæg m/ 7 højtalere
  • Blindvinkelsensor
  • 14-vejs el-sæder m/ massage
  • Progressiv styring + adaptiv undervogn

Fuld ekstraudstyrsliste / pakker:

  • Infotainment pakke (Induktiv mobilopladning + Navigations Discover Pro)
  • Infotainment pakke Plus (Opgraderet anlæg, Augmented Reality Head-up Display, Varmeisoleret forrude)
  • Komfortpakke (El-sidespejle, velkomstlys, USB-stik, Forsæder m/ varme, midterkonstol m/ lys + 2x kopholder, multifunktionsrat)
  • Komfortpakke Plus (Variable bagagerumsbund, 2-zonet klima)
  • Interiør pakke Style (Designsæder i Stof, dørpaneler i kunstlæder)
  • Interiør pakke Style Plus (14-vejs el-sæder. sæder med massage)
  • Designpakke (Matrix forlygter med IQ.light, Ambiente belysning udvendigt, tonede ruder, LED lygte, LED dynamisk blinklys, LED baglygter)
  • Designpakke Plus (Panoramaglastag)
  • Assistentpakke (Bakkamera, Nøglefri betjening, tyverialarm, PreCrash)
  • Assistentpakke Plus (Traffic Jam Assist, Travel Assist, Emergency Assist, Blind Spot Sensor)
  • Sports pakke Plus (Progressiv styring, Undervogn med adaptiv dæmpning inkl. køreprofilindstilling)

Topmodellen er tour, hvilket også er den dyreste version. Dette skyldes, at den kun fås med det det store 77 kWh batteri og mulighed for 125 kW-opladning. Det, som er specielt ved Tour er, at er 4 siddepladser mod 5 i alle andre versioner. 

Fuld ekstraudstyrsliste / pakker:

  • Forsæder med varme
  • Bakkamera
  • Nøglefri betjening
  • 2-Zonet Klima
  • Matrix forlygter med IQ.light
  • Augmented Reality Head-up Display
  • Opgraderet anlæg m/ 7 højtalere
  • Blindvinkelsensor
  • 14-vejs el-sæder m/ massage

Fuld ekstraudstyrsliste / pakker:

  • Infotainment pakke (Induktiv mobilopladning + Navigations Discover Pro)
  • Infotainment pakke Plus (Opgraderet anlæg, Augmented Reality Head-up Display, Varmeisoleret forrude)
  • Komfortpakke (El-sidespejle, velkomstlys, USB-stik, Forsæder m/ varme, midterkonstol m/ lys + 2x kopholder, multifunktionsrat)
  • Komfortpakke Plus (Variable bagagerumsbund, 2-zonet klima)
  • Interiør pakke Style (Designsæder i Stof, dørpaneler i kunstlæder)
  • Interiør pakke Style Plus (14-vejs el-sæder. sæder med massage)
  • Designpakke (Ambiente belysning udvendigt, tonede ruder, LED lygte, LED dynamisk blinklys, LED baglygter)
  • Assistentpakke (Bakkamera, Nøglefri betjening, tyverialarm, PreCrash)
  • Assistentpakke Plus (Traffic Jam Assist, Travel Assist, Emergency Assist, Blind Spot Sensor)

Eksempel på hvordan du aflæser bilens udstyr

Bil: VW ID.3 Business Pro Performance

Forklaring: ID.3 med Business udstyrspakken, hvilket er standard udstyret + Life pakken + det specifikke udstyr fra Businesspakken, envidere leveret med 58 kWh batteripakken samt Performance-opgraderingen, som giver hurtigere acceleration.

Bemærk: Udstyr kan variere fra land til land, hvis det er en importbil

Din første elbil?

Er du klar? For det er ID.3’eren. Få svar på dine bekymringer her
Kører du først el-bil, går du ikke tilbage

… er ofte en sætning, som vi hører fra vores elbils kunder.

Med et ønske om lavere aftryk på miljøet, den ikke eksisterende motorlarm, den seneste samt ofte banebrydende teknologi, og køredynamik i form af øjeblikkelig acceleration – er nogle af de argumenter, som følger vores elbilskunders ovenstående udsagn.

Vi oplever, at når de først har fået bilen elektrificeret, så er der ingen vej tilbage. Det er simpelthen vanedannene. At have elbil, er ikke noget man bare prøver.
Hos Rødkjær Biler ser vi det som et udtryk for, at vores elbilskunder ikke fortryder deres valg.

Er du træt af store værkstedregninger, og kommer de altid uforudset? Så er elbilen svaret.

Det er især de kilometerafhængige udgifter, der gør en elbil billig i drift. Bilen består af færre komponenter, og derfor er vedligeholdelsen generelt lavere.

Af de dele, som der typiske efterses/skiftes ved service på ved en elbil er; Bremser, dæk, hjulophæng, pollenfilter til kabinen mv.
Af de dele, som du ikke længere skal have omkostninger til; Olie- og oliefilter, tandrem, kilerem, gearkasseolie, EGR ventil, partikelfilter, brændstoffilter,  udstødningsrør, tændrør og andre forbrændningsmotor relateret komponenter.

Som udgangspunkt er batteri + elmotor vedligeholdelsesfrit

Kilde: https://fdm.dk/nyheder/bilist/2018-11-billigst-kore-pa-el-dyrest-kore-en-benzinbil

Efterhånden er det knap 10 år siden, at vi så de første rigtige brugbare elbiler til hverdagsbrug på det europæiske marked. Du vil derfor i dag finde ladestandere på stort set alle motorvejsafkørsler, rastepladser og danske byer – modsat for 10 år siden. Ladenetværket er derfor modnet meget siden, og det forsætter kun en vej – og det er fremad.

Bilens navigation koordinerer turen og opladningen for dig
Bruger du bilens navigation, så skal du ikke planlægge turen og “stresse” med dette. Den gør arbejdet for dig. Bilen sørger selv for at finde tilgængelige ladestandere, og forslår den mest optimale plan for turen. Dette gør den ved at opveje rækkevidden og lademulighederne på vejen med din slut destination. Du skal blot følge GPS’en, og så fortæller den dig hvor og hvor lang tid du skal ind og lade, hvis overhovedet ladning er nødvendigt!

Hvad så med pendlerturen til/fra Aarhus, og ferien til sommer på tværs af landet?
Kører du land og rige rundt, og absolut nægter at holde pauser til ladning i ny og næ, så er en elbil næppe noget for dig. Langt størstedelen af danskerne pendler under 100 km. dagligt, hvilket udgør under 1/4 af ID.3’erens rækkevidde. Problemet er næppe den daglige tur til og fra arbejde – husk at du næsten altid kører hjemme fra med en “fuld” tank.
Skal du fra Aarhus til København, så er der utallige lademuligheder på vejen, og ID.3’eren er blandt de elbiler, som kan tage turen i et stræk. Skulle du alligevel have brug for strøm, og skal lade på vejen, så behøver du ikke lade batteriet op til 100% – oftest kan du lade en halv “tank” på en hurtiglader på 20 minutter.
Alternativt, så kan du tage færgen, som over halverer turen, og du kan lade ombord sågar.

Hvad med ferien sydpå?
De fleste danskere flyver, men frygt ikke at tage bilen. Tyskland har et omfattende ladenetværk, som får dig nemt sydpå. Du skal forvente, at lade 3-4 gange for at ramme Sydeuropa. Med fordel kan dette kombineres med en overnatning, men det kan sagtens gøres uden.
De fleste hoteller i dag har endvidere selv lademuligheder eller en ladestation tæt på – husk at tjekke dette inden booking.

Anhængertræk?
ID.3erne kan fås med anhængertræk til cykler (den gemmer sig bag nummerpladen.) Har du behov for at køre med trailer, så skal du have en ID.4 før dette er muligt.

Det kommer næppe som en overraskelse, men værd at nævne stadig.

Har du dårlig samvittighed over for miljøet? Så kan el-bilen hjælpe dig med at nedsætte dit aftryk på miljøet. Eftersom elbiler ikke kører på fossile brændstoffer, så udleder bilen ikke CO2 under kørsel. Dette giver f.eks. et renere bymiljø.

Bliver din elbil ladet op af CO2 neutral strøm (solceller på taget eller fra vindmøller) – så kan det vidst ikke gøres bedre?

Elpriserne pr. kWh er noget mindre, end priserne på enten benzin og diesel, som er de alternativer vi har idag. Det er derfor billigere at køre rundt i en elbil, kontra de konventionelle brændstofkrævende biler. Du kan derfor spare en skilling pr. kørte km.

Har du solceller på taget, så er det oplagt at de ryger over i bilen.

Mange arbejdspladser tilbyder også gratis ladning, hvilket også er værd at tage med i ligningen.  

I din søgning omkring elbiler, har du nok stødt på ord som rækkeviddeangst, og hørt om diverse ladeproblemer. Dette er vores anbefalinger, så du får en god oplevelse som elbilsejer.

Opladning i hjemmet
Vi anbefaler, at du får sat en lader op i garagen.  Du vil som oftest kunne lade bilen om natten hjemme hvor strømmen er billigst, og du vil altid komme du til en “fuld tanket” bil hver morgen. Der findes mange udbydere af disse bokse med og uden abonnement.

Vi har gode erfaringer med Webasto’s ladebokse, og benytter selv disse i vores bilhus. Kontakt os, hvis vi skal være behjælpelig med én til dig. 

Opladning på vejen
Kører du land og rige rundt, så kan det være en god ide, at kombinere hjemmeladeren med et abonnement til et landdækkende ladenetværk.
I dag findes der almindelige ladere efterhånden i alle landes kroge, og hurtigladerne er hellere ikke længere et fænomen som kun findes på de store motorvejsafkørsler.
Er du på besøg hos familie eller venner, så kan du tage den transportable lader med (ofte kaldet mormor-laderen) forvent dog ladetider på 3-5 gange din hjemmelader.

Vejret spiller en stor rolle
Det kolde danske vejr har stor betydning for rækkevidden på bilen. Bilen bruger derfor meget energi på at varme kabinen, hvilket naturligvis koster på rækkevidden. En tommelfingerregel er, at vintervejr typisk påvirker rækkevidden med 25%. Der er også et effektivitetstab i batteriet når det er koldt, som du kan læse mere om herunder.

Opladningstider, ladekurver og alt herom
Der er her tre væsentlige faktorer, som især spiller en rolle. Batteriets temperatur, antal kWh som batteri kan modtage, og det aktuelle strømniveau (“tankindhold”) Et batteri har nemmere ved at modtage/afgive strøm ved det rette temperatur, og dette er ikke koldt vejr. Du vil kunne opleve langsommere lade tider i følgende tilfælde;

– Batterierne er kolde (de bliver varmere når bilen har kørt eller stået i opvarmet garage.) Du kender det måske fra din telefons batteri, at temperaturen påvirker meget batteriets ydeevne. Dette er også gældende når det kommer til opladning. Er batteriet koldt, så vil du opleve et effektivitetstab i hastigheden den lader. Du kan groftsagt sammeligne det med at løbe en tur uden opvarmning.

– Batteriets nuværende indhold af strøm har også en betydning. Typisk siger man, et batteri lader bedst ml. 20-80%. Desto mindre strøm der er på batteriet, jo hurtigere kan det fylde på. Du kan sammenligne dette med at puste en ballon op, hermed ment at det går hurtigt og nemt, men kræfterne skal ligges de sidste par pust før ballonen er helt pustet op til fuld kapacitet.

– Hvis opladerstanderen kan afgive mere strøm end bilen teknisk kan modtage. F.eks. hvis en lynlader kan afgive 150 kWh, men bilens maks. kan modtage 100 kWh. Du vil derfor ikke opnå de ladetider, som der reklameres med på standerne.

En af mange ID.3'ere leveret fra Rødkjær Biler

Der blev sunget… “Bornholm Bornholm Bornholm du den dejligste ferieø” i Hammel. Solen og den hyggelige stemning havde vores kunde taget med!

Brian tog turen hele vejen fra Bornholm til Rødkjær Biler for at hente en VW ID.3. 

Bliv klog på batteripakker og ladetiderne

Bemærk, at dette er testet rækkevidde og realistiske ved kombineret kørsel i følgende vejr (sommer: 23 grader uden brug af A/C, vinter: -10 grader med brug af varme) og ikke den opgivne fra fabrikken!

45 kWh batteripakken (Basis / Pure – 150 hk. motor)
Rækkevidde sommer: 315 km. (Opgivet 349 km.)
Rækkevidde vinter: 230 km.
Opladning: AC/Type 2 Hjemmelader (7.2 kw) 7t30m. DC/CCS Hurtigladning (118 kw) 28min.*
* Ikke alle med 45 kWh pakken har hurtiglader

58 kWh batteripakken (Mellem / Pro – 204 hk. motor el. 145 hk. for Life-varianten)
Rækkevidde sommer: 405 km. (Opgivet 414 km.)
Rækkevidde vinter: 295 km.
Opladning: AC/Type 2 Hjemmelader (11 kw) 6t15m. DC/CCS Hurtigladning (100 kw) 37 min.

77 kWh batteripakken (Top / Pro S – 204 hk. motor)
Rækkevidde sommer: 520 km. (Opgivet 534 km.)
Rækkevidde vinter: 380 km.
Opladning: AC/Type 2 Hjemmelader (11 kw) 8t15m. DC/CCS Hurtigladning (135 kw) 33 min.

Kilde: https://ev-database.org/

Vi har altid ID.3'ere på lager

Skal vi kontakte dig?

Har du en byttebil?

Åbningstider

Påske

Skærtorsdag
Langfredag
Lørdag
Påskedag
2. Påskedag

17. april
18. april
19. april
20. april
21. april

11:00 – 16:00
11:00 – 15:00
Lukket
11:00 – 15:00
11:00 – 16:00